Asmus køber crap online: Amazon Global Online Wholesale Pallet

Jeg har altid smågrinet lidt af folk, der er blevet snydt på internettet. Nigerianske pengebreve, heksedoktorer i Facebook-kommentarspor, russiske skønheder der har fundet min e-mail.... Så det var derfor en overraskelse for mig, at jeg med overmod og selvtillid gik ind i sådan en affære. Med vilje!

Jeg havde selvfølgelig set videoer og hørt om disse “blind boxes” - kasser du køber ubeset og som måske, måske ikke indeholder noget af værdi. Katten i sækken, med andre ord.

Jeg blev ramt af en reklame på Facebook, og jeg klikkede nysgerrigt igennem. Det gør jeg engang imellem, ofte for at se bras som bestemt ikke er pengene værd. I dette tilfælde var det et firma/hjemmeside der opererede under navnet Revorro.com. På en smule ubehjælpeligt engelsk lovede siden mig ting som “på grund af COVID, ikke var blevet hentet eller ikke kunne leveres”. Der var også referencer til Target og Wal-Mart, hvilket var ligegyldigt for denne dansker transplanteret til London.

Løftet om hvad der kunne komme...

Hvad der fangede min opmærksomhed var løftet om elektronik (og muligvis smykker, hårde hvidevare, dekor, udsmykning mv) der oversteg det beløb jeg betalte. Og med billeder af lykkelige modtagere af laptops, Xbox, iPhones og mere, var jeg allerede fanget.

Eller rettere sagt, jeg vidste (troede jeg), hvad jeg gik ind til. Jeg brugte den samme regel jeg også har brugt på Kickstarter - “brug aldrig mere end du har råd til at miste”. Jeg havde således allerede affundet mig med aldrig at se pengene igen, og muligvis ikke modtage nogen pakke (eller modtage grej der ville få en Flying Tiger-butik til at ligne Magasin).

Der var også, tænkte jeg, sandsynligheden for at “de” (hvem det så end var) ville stjæle mine kreditkortoplysninger. Så min første forholdsregel var at bruge et pre-paid betalingskort. Næste trin var naturligvis at vedkommende bag fik mit navn og adresse. Men, eftersom jeg allerede nu modtager et lille dusin spam-opkald på min telefon hver dag, så var jeg ikke så nervøs for at en gut i Kina skulle vide hvor jeg bor i London.

“I Kina? Er det ikke lidt af en fordom?” Jo, for det kunne være hvor som helst. Men! Det viste sig at være sandt, for efter lidt bøvl (hvor jeg slettede alt fra min PayPal-konto velvidende om at jeg måske ikke så den igen), fik jeg endelig købet igennem, med en besked på kinesisk som tak. 42 engelske pund for en “🔥🔥The SUPER giant mystery box🔥🔥”. Denne skulle indeholde mindst tre produkter, og muligvis alle de lovede ting.

Lad os, for en god ordens skyld gennemgå hvad det skulle kunne være i pakken (inklusiv deres brug af emojis):

📦CyberpowerPC Gamer Supreme Liquid Cool PC

📦Oculus Rift S VR Gaming Headset for PC

📦Nitro 5 Gaming Laptop

📦Switch

📦Electric toothbrush

📦PlayStation5

📦MacBook Pro 14

📦Apple Watch

📦iphone13pro max

📦A6S Bluetooth Headset

📦L12 Bluetooth Headset

📦G25 Gaming Headset

📦USB Gaming Headset

📦VH240a 23.8-inch Full HD 1080p IPS LED monitor

📦VR Headset

📦Aspire 5 Slim Laptop

📦Electric shavers

📦BP2 /USB Air humidifier

📦1080P underwater camera

📦Game controller

📦Massage gun

📦Eye massager

📦Drone

📦Wired headphones

📦XBOX game consoles

📦Neck massager

📦Electric head massager

📦SK802BT Bluetooth Speaker

Her fangede forskellige ting mit øje. En Switch. Laptops (som ærlig talt ville falde på et tørt sted, da min nuværende enten er en Chromebook eller en 10+ år gammel affære der lige klarer Terraria og Deus Ex. En iPhone 13 ville heller ikke være dårligt, og selv en drone kunne være sjov.

Men, lad os være ærlige: hvis jeg rent faktisk fik tre af disse ting, så ville jeg umiddelbart sætte mit lid til:

• VR Headset

• Electric shavers

• 1080P underwater camera

• SK802BT Bluetooth Speaker

Altså generiske ting, der koster mindre end 10 kroner at fremstille (her tænker jeg VR-sættet er en papkasse med billige plastik-linser).

Med disse forventninger etableret, var det blot at vente. Det skulle tage 7-14 forretningsdage at modtage ordren, men det kunne gå hurtigere. Eftersom jeg bor på en ø, det efter en selvpåført skade i form af Brexit og en pandemi, ærlig talt hænger lidt med den nederste del af ryggen på prins Knud i vandskorpen, var jeg forberedt på at vente længere. Min strategi? Helt at glemme at jeg havde købt denne kasse.

Jeg googlede for sjov navnet på butikken og blev beroliget af følgende:

Ingen anmeldelser? I det mindste er der ingen der var så vrede at de lavede en dårlig anmeldelse? Håbet er stedsegrønt.

Ikke desto mindre modtog jeg en e-mail om at pakken var sendt. Hvis de løb med mine penge, var de i hvert fald parate til at give min håb. Godt for dem!

3 dage gik der. Jeg havde modtaget et tracking-nummer, og det lignede et Yodel-nummer. Hvis de ville tage røven på mig, gik de godt nok den ekstra mil for at gøre det. Til trods for jeg havde lovet mig selv at glemme alt om det, opdaterede jeg tracking-siden adskillige gange om dagen. Hvad ville der nu ske? Vil der komme kæmpe told på pga. Brexit? Er det en kasse med bras? Der var kun at vente…

Ankomst!

Mandag ankom postbudet med pakken. Jeg havde allerede planlagt diverse tests forud. Hvor tung ville pakken være? Raslede den? Alt sammen ville give mig en indikation om indholdet, og antallet af genstande. Så jeg åbnede døren og blev mødt af et postbud… der holdt pakken i een hånd. Javel, så ikke enorme stykker elektronik.

Pakken var dog lille, og meget let. Så let at jeg faktisk troede at pakken var tom. Nuvel, der var vel ikke andet for end at åbne pakken. Mine stort anlagte planer om en art unboxing video dropped jeg dog. Der er mere idé i at lave sådan videoer med Kinder-æg, end der var med denne boks. Der er dette citat fra serien Malcolm i midten: “Jeg forventede intet, og blev stadig skuffet.” Selve kassen var interessant (måske mere end indholdet...)

Indholdet var, som du kan se, en lille barbermaskine, opladet via USB-C. Den er tung, og virker ganske solid. Den ser pæn ud, og emballagen er sådan set også veludført.

Virker den? Ikke særligt godt, og den rev flere hår ud end den barberede.

Jeg sidder i skrivende stund med en underlig følelse i maven, og jeg prøver at afgøre med mig selv hvad jeg egentlig føler? Jeg er skuffet, egentlig. Ikke skuffet over manglen på en Xbox, en iPad eller en laptop. Sandsynligheden for det, var på niveau med at jeg bliver den nye chefdesigner hos Kojima Productions. Jeg tror jeg er skuffet over hvor harmløst og kedelig indholdet var. Jeg havde håbet på noget, der var sjovt eller besynderligt. Noget der ville udgøre en god historie. Men i dette tilfælde virker det som om at rejsen var mere interessant end destinationen.