Fakta
Udvikler: Gust Udgiver: KOEI TECMO EUROPE Platform testet: PC Andre platforme: Switch, PS4
I 2013 vandt Atelier Totori prisen som bedste Playstation spil for piger i en afstemning blandt japanske udviklere.
En meget passende pris for en serie der hele vejen igennem har taget en mere feminin tilgang til rollespil genren. Der hvor spillet for alvor har været anderledes i tilgangen til konfliktløsning og de forhold der er at finde mellem mænd og kvinder i spillene. En af de mest trætte genreklicher i rollespil er at alt løses gennem kamp og opbygningen af styrke er væsentlig for at opfylde dine mål. Der er også kampe i Atelier, men fokus her er på forberedelse og målrettet eftertanke. Du er Alchemisten, der laver tøj, medicin, våben osv. Du er ikke den arketypiske action helt. Samtidig er der en meget sund fokus på platoniske venskaber. Atelier handler ikke om at lære de andre figurer at kende med henblik på hvem i dit harem du skal gøre til din romantiske partner. I stedet opbygger man venskabelige forhold og samtaler fokuserer meget mere på de følelser, vores venner går igennem, frem for banale gave / flirt interaktioner.
Tidligere i serien var tøjstilen også anderledes end hvad vi ellers er vant til i J-rpg. Tøjet lignede noget fra Downton Abbey eller Stolthed og Fordom blandet med Disney prinsesser og et glimt af magical-girl anime. Denne del har dog ændret sig siden Atelier Ryza, hvor det er tydeligt at se at udviklerne har prøvet at få flere mænd til at spille spillet, ved at gøre tøjet mere afslørende og bryster og lår har fået anatomiske størrelsesforhold der læner sig mere op ad Ecchi Anime end den mere jordnære prinsesse / guvernante tilgang, der tidligere var normen. Heldigvis gjaldt denne ændring både kvinder og mænds påklædning. Dette er også tilfældet i Atelier Sophie 2, om end det virker som om man har forsøgt at finde en gylden og mere afdæmpet mellemvej mellem den gamle stil og Ryza.
Generelt er Atelier Sophie 2 en fornøjelse at kigge på. Teknisk er det bestemt ikke noget særligt, men der er lagt en kæmpe kærlighed i billedkunsten og hver en kjole og hvert et hus i byen har en skøn detaljegrad, der bidrager til en helt unik og eventyrlig stemning. Der hvor spillet for alvor skinner er dog, som det er kutyme i denne serie, på lydsiden. Det japanske stemmeskuespil er rigtig godt og soundtracket er intet mindre end fantastisk. Jeg er imponeret over hvordan Gust (udviklerfirmaet bag Atelier serien) gang på gang leverer et smukt soundtrack, jeg nyder at lytte til i denne serie.
Den store fokus på følelser, forberedelse og platoniske venskaber er dog stadig helt intakt. Historien fortsætter direkte fra Atelier Sophie 1, men der er en rigtig fin video med spillet, hvor man kan få genfortalt handlingen fra 1eren, hvis man gerne vil begynde med 2eren. Generelt har Atelier’s historie ofte drejet sig om at være i en lille by og løse beboernes udfordringer. De har, med meget få undtagelser, ikke handlet om at være heltinden der skal redde hele verden.
Disse mere jordnære slice of life-plots var også en forfriskende afvigelse fra RPG-normen. (Slice of life er en form for anime, hvor fokus er på dagligdagslivet) Atelier Ryza afveg allerede fra denne norm ved at handle om at rejse væk. Og på samme måde bliver Sophie ført til en anden verden. Men i denne verden er der en by og igen handler det her om at hun skal hjælpe de lokale for at løse mysteriet og komme hjem igen. Personligt var jeg rigtig glad for historien i Sophie 2. Det overordnede mysterium var interessant nok til at holde mig fænget uden at gå på kompromis med den mere afslappede tone. De figurer man møder i spillet, var blandt de bedre i serien. Jeg nød den store grad af humor som fik lov at være der. Figurerne føltes som helstøbte karakterer men også tilpas specielle og til dels kiksede til at de var mindeværdige.
Siden debut spillet Atelier Marie: The Alchemist of Salburg, har håndværksdelen været omdrejningspunktet i spillet. Du er en alkymist med dit eget lille atelier og din egen gryde, hvor du kan lave alt fra mad til våben. Nu vil den historieglade måske råbe op og nævne at alkymister var kendt for at forsøge at fremstille guld fra uædle metaller. Dette er også ganske korrekt. Men ideen om at tage noget banalt og lave det om til noget smukt eller brugbart, er hele essensen i Atelier serien og jeg mener derfor ikke der er noget forkert i at de har valgt betegnelsen alkymist om protagonisterne. Selve udviklingen af ting i spillet har altid været bundet sammen med en slags puslespil hvor man skulle placere de helt rigtige ingredienser korrekt i forhold til hinanden for at opnå de bedste resultater. I forgængerne var det dog altid meget diffust hvordan man opnåede de bedste resultater. Dette er gjort meget simplere i Sophie 2, hvor man nu, blandt andet, bliver belønnet for at lave fylde rækker og kolonner ud og at placere specielle dele af ingredienser tilstødende hinanden. Systemet er noget mindre komplekst end tidligere, men der er stadig en masse dybde at finde. Fordyber man sig vil man blive belønnet, men vejen til forståelse af systemet er blevet væsentligt klarere.
Kampsystemet i Atelier serien har altid været meget banalt turbaseret. En sideeffekt af at det aldrig var kampene der var hovedfokus. Med Ryza og Ryza 2 tog serien et skridt mod et mere action baseret system. Det var bestemt ikke dårlige kamps systemer, men jeg følte personligt de var en forkert retning for serien. Det turbaserede system matchede rigtig godt med spillets generelle tone. Derfor er jeg også utrolig glad for at kunne annoncere dets tilbagekomst i Atelier Sophie 2. Men i stedet for blot at implementere et alt for simpelt turbaseret system har man valgt at udvikle et helt nyt turbaseret system. Et af de nye tiltag er man kan få flere figurer til at udføre angreb sammen. Disse er stærkere angreb end når de angriber hver for sig og er værd at arbejde hen imod. Desuden skal man være opmærksom på formation, hvor man kan placere nogle i front og dette giver mulighed for at få de mere defensivt stærke figurer til at foretage specielle indgreb hvor de beskytter de mere offensivt orienterede figurer. Ud over disse nye tiltag er der stadig stort fokus på at bruge de ting man laver i sit atelier. Alt fra de våben man skaber til bomber og lignende er vigtige hjælpemidler, især mod bosserne. Det er en fornøjelse at møde en boss og tabe, for derefter at gå ud og samle ind og forberede lige præcis de ting der skal til at for at få bugt med den. Og netop denne sammensætning af forberedelse, samtaler, let udforskning og et nyt og forbedre kampsystem er hvad der gør Atelier Sophie 2 til sådan en stærk titel. Spillets sløjfe er yderst tilfredsstillende og når først man er kommet lidt ind i spillet er det svært at lægge det fra sig igen.
Atelier serien har altid en niche serie, og der vil også være mange der finder Sophie 2 for afdæmpet eller ”langsomt” til deres smag, men ikke desto mindre håber jeg at folk vil give det en chance. Hele serien ligger mit hjerte nær, da den er så anderledes end alt andet og hvis du står og savner et eventyr der ikke har de sædvanlige dystre og super maskuline toner, så tag og kast dig over Atelier Sophie 2. Med sit mere tilgængelige alkymisystem og det nye forbedrede kampsystem er det ikke blot det bedste sted at begynde som ny i serien, men også overordnet den bedste titel i serien.
En titel der varmt kan anbefales til fuld pris.
Comments