Fakta
Udgiver: Square-Enix Udvikler: Square-Enix Platform testet på: PS4
Et nostalgisk tilbageblik
For lidt mere end 20 år siden, begav jeg mig ud i Aarhus Midtby sent om aftenen.
Det var kulturnat, hvor byen havde sent åbent og emmede af liv og lys fra de mange åbne butikker der lokkede kunder til med tilbud bøjet i neonskilte og tilbudsplakater.
Jeg gik rundt med veninderne den aften, vi flød med strømmen af mennesker langs gaderne, og vi gik egentlig ikke efter noget specielt på vores shopping tur, men der er en særlig stemning i byen når man trasker rundt inden midnat og oplever byen på en lidt anderledes måde.
Vi endte i Fona hvor Lou Bega's hit Mambo no. 5 rungede gennem butikken for at sætte en stemning i gang, og den irriterende sang havde det med altid sætte sig fast i hovedet og fortsætte med at spille længe efter musikken stoppede.
Mit blik gled hen forbi stereo anlæg, fastnet telefoner og fjernsyn og gik hen til det man altid skulle undersøge om der var tilbud, nemlig på spilhylden. Ved siden af Tekken 3, Gran Turismo 2, Silent Hill m.m. fandt jeg det som virkelig fangede min opmærksomhed. Final Fantasy 7. Coveret genkendte jeg, det var et spil som jeg havde vendt og drejet mellem mine hænder før.
Men det var tiden omkring 1995-97 hvor jeg boede i Grenaa hvor jeg er født og opvokset. Dengang lejede man en PlayStation henne i kiosken mod et skyhøjt depositum, og vennerne samledes for at spille Tekken hele weekenden. Helst uden at slukke konsollen, fordi memory Cards var noget du selv skulle eje, og det havde ingen af os erhvervet os sådan lige med det samme. FF 7 original fik jeg at vide var et meget stort spil, som man ikke lige kunne gennemføre på en weekend, derfor et spil jeg gik udenom når jeg nu stod i Baunehøj kiosken i Grenaa og skulle leje en PlayStation 1 med tilhørende spil dengang.
Men i 1999 var jeg flyttet til Aarhus og var stadig en meget stor PlayStation entusiast, Jeg havde for længst erhvervet mig min egen PlayStation med hele 2 memory cards, og her stod jeg så i Fona og købte Final Fantasy 7, et spil bestående af 3 hele cd’er til 199,-.
Min bedste veninde var også min nabo på det tidspunkt. Hun kunne også lide at spille PlayStation, men hun havde aldrig spillet et spil l som det jeg fik i en lille pose fra Fona den aften, og vi aftalte at starte det op sammen. Vi gjorde klar til at spille. Vi sørgede for te, snacks, tæpper og levende lys. Og hvad vi ikke vidste var at vi stod overfor en af vores største spiloplevelse. Vi spillede uafbrudt, i weekenderne var det især nonstop.
Så sov min veninde lidt, imens jeg kæmpede mig op i lvl. eller omvendt hvor vi begge skiftedes til at sove imens de velkendte sange kørte på repeat fordi vi faldt i søvn eller brugte lang tid i et område for at få det hele med.
Vi var opslugte af historien og spillemåden. Hemmelighederne og mulighederne.
Vores hovedperson hedder Cloud Strife som er en ex-Soldier fra Shinra som bliver hyret af oprørsgruppen The Avalanche til at stoppe Shinra som er jorden Gaia’s største energiselskab der tapper Gaia’s indre kerne for energi for at øge deres profit koste hvad det vil.
Cloud begiver sig ud på mange eventyr som leder ham ud over sagen, til personlig ransagelse og kommer til at rejse hele verdenen rundt for at forhåbentlig redde den. Spillets tema handler meget om natur mod industri, kærlighed mod had, og så handlede det om venskaber og fællesskab til trods for forskelligheder.
Vi var The Avalanche.
Vi kæmpede for og med Cloud og Tifa og resten af den brogede helte bande vi var af talende stofdyr, ulve, en vred mand med et maskingevær som arm og mange andre. I min FF7 version lå der er en demo disc til FF8 til sidst i coveret, og min kærlighed til Final Fantasy har fortsat indtil nu.
Men i den tid vi spillede Final Fantasy 7, var en særlig tid, og spillet blev som et minde vi selv havde oplevet. Det røg lige i hjertet hvor det stadig ligger på min Top-3-liste over bedste spil nogensinde spillet.
Med FF 7 Remake lod jeg mig falde ned i kaninhullet, til en storslået tribut til Final Fantasy 7, og det vil jeg gerne fortælle lidt om.
Final Fantasy 7 REMAKE
Menu skærmen starter med toner af temalyden fra klassikeren og klik lyden til New game er præcis som lyden fra det originale. Jeg starter også med at være på flugt som Cloud sammen med The Avalanche bestående af Barett, Jessie, Wedge og Biggs.
Grafikken er så afsindig flot og veldrejet i scenerne, og der er ingen tvivl om at der er kræset om detaljerne. Der er tænkt på alt for at gengive scenerne fra originalen i til et moderne spil med grafiske standarder vi i højere grad oplever til konsoller nu om dage. Farverne til elementerne, følelserne og respekten til den klassiker vi alle elsker og husker er i DEN grad til stede.
Der er store ændringer i gameplay og scener samt historien, for ikke også at nævne hvor flotte vores karakterer er blevet. Der er skruet helt op for en personlig fornemmelse af at nu er man helt tæt på alt det man aldrig kunne se i en gammel pixel i den første udgave, og det føles rigtig godt at bevæge sig rundt i de forskellige områder.
De forskellige sektorer vi kommer til at befinde os igennem vores færden er spækket med lækre detaljer. Jeg er ovenud begejstret for følelsen at virkelig være til stede helt nede på de smalle veje, med boder, huse og små quests og samtaler med folkene. Jo flere ekstra quest man tager, jo mere bekendt bliver man i den sektor man befinder sig i. Du kommer også tæt på nogle karakterer du ikke tidligere er blevet introduceret for i dybden. Jessie får især en stor rolle, og vi kommer blandt andet hjem til hendes mor til pizza en aften.
Flere af disse sidehistorier i FF7 Remake er historier som er helt nye, og det giver en helt anden oplevelse af de personer vi blot har set en lille smule af, i det ellers kæmpe store Final Fantasy 7 Original.
De steder jeg husker bedst fra FF 7 Original er Sektor 5 slummen. Avalanche væggen med graffiti. Kirken med blomsterne, og Aerith’s mors hus og Don Corneo’s snuskede mansion. Og alle de steder overgår al min forventning til hvordan de måske kunne have designet det. Det var mildest talt rørende så præcise de har været på at genskabe de steder i en helt ny grafisk eksponering svarende til nutidens grafik muligheder og detaljer.
Aerith’s blomster i kirkens ødelagte gulv, hvor blomster mod alle odds vælger at gro. (1997 vs.2020)
Battle System i FF7
Vi har stadig vores rå Materia formet i små kugler vi sætter fast til vores valgte våben. Og farverne stemmer stadig overens med det første FF7. Rød er summon, grøn er magi, og gul er action valg såsom stjæle m.m. Og det er faktisk blevet en rigtig lækker detalje man kan se Materia kuglerne på de valgte våben på hvert medlem når de bevæger sig rundt.
Metoden for at få en opgradering til de respektive våben til hver figur, ligger stadig i hvor meget battle experience man høster. Nu er det bare ikke blot en bar som fyldes op med exp. Point, men vi har fået en våbengalakse som man gradvist udfylder stjerner og planeter med de point man har optjent for at opnå den pågældende egenskab. Noget nyt er selvom man kun er 3 i kampe, vil de resterende i gruppen også modtage experience point til at kunne gå ud våben galaksen og opgradere våben selvom man ikke har været i kamp. Der er sket en lille ændring i hvordan du får materia som ikke er element materia man kan købe fra shoppen - den ændring hedder Chadley.
Chadley er en ny figur i FF7 remake. Han findes hvor du er i de store sektorområder du bruger meget tid i, på en fast plads i netop det område. For at få låst op for noget nyt materia skal du opfylde nogle af de krav han mener gør sig gældende, og først når det er opfyldt kan du henvende dig til ham og så får du noget nyt materia, gratis endda. Chadley sidder også på summon materia. 3, faktisk. Kæmp imod dem og du vinder dem. Det finder jeg lidt trist, at man ikke møder en Guardian Force på et location svarende til det pågældende element eller på anden vis kan overraskes med at få en GF erhvervet. Når Chadley har afsløret hvem han ligger inde med, så ryger følelsen man har “fundet” noget summon materia. Førhen fandt man eksempelvis Lfrit i en ildgrotte, eller man fandt en GF på en mere overraskende vis.
I det originale Final Fantasy 7, er GF tilknyttet MP (magic power) hvor du sørger for at du har MP nok til at hidkalde en GF ved brug af ether, og du dermed hidkalde en GF til et enkelt men effektivt slag. Det kan du gøre så længe du har MP nok, og din GF ikke dør i kamp. Det er lavet om. I mange kampe får du ikke engang muligheden for at få lfrit til at buldre frem og lave en kæmpe ødelæggelse. Nu kommer der kun en hidkaldelses mulighed frem, når kampen du står i, har en høj sværhedsgrad. Så får du en summon bar som langsomt fyldes op, og hvis alle i din gruppe hver især har en GF materia tilknyttet, kan du kun hidkalde én valgfri GF i hele kampen, som du styrer i ca 2 minutter så forsvinder den igen. vælg fornuftigt, hvis du får muligheden.
Dette er alligevel nok det mest skuffende tiltag sammen med den lange pause tid før din ATB bar fyldes op og du kan foretage en ny handling i kampen.
Hvis Tifa skal helbrede Cloud og hun sidder med Curaga, så går der (hvad der føles som et år) før hun kan lave noget som helst igen. Så hver eneste handling skal vel overvejes. Hvem er angriberen, hvem er healeren og hvem styrer beskyttelse eller GF. Man zapper meget rundt i gruppen i kampe, og det er helt okay. Kampene bliver hektiske og man lærer at blive lynhurtig på tasterne. Men i de runder hvor du blot er en enkel karakter i kamp, så bliver du noget udfordret. Pausetiden før din ATB bar fyldes op så du kan foretage en ny handling bliver næsten en større kamp end den modstander du står overfor.
Du kan ikke lige give lidt barrier og curaga og hack and slash en fjende lige efter hinanden. De tre valg kan koste dig livet hvis de bliver prioritet ukorrekt i kamp med tiden som udfordring fordi der går - hvad der føles som - MEGET lang tid imellem du må lave en handling igen efter den du lige har lavet.
Kampene undervejs er spændende, nervepirrende, og flotte, uanset størrelse modstander man står overfor. Det bliver aldrig kedeligt til trods for diverse frustrationer undervejs.
Jeg har så først set efter jeg har gennemført spillet, at i start spillet bliver man spurgt om man vil spille Normal eller Classic mode. hvor jeg valgte Normal (active battle mode) at det var grunden til jeg kunne smadres af slag imens min ATB-gauge fyldtes op langsomt, hvor havde jeg valgt Classic så ville jeg ikke få slag indtil jeg var i stand til at selv tage en handling. Jeg har været for hurtig og bare klikket mig igennem starten for at komme i gang, uden at tænke over hvad forskellen på de to ting var. Jeg var nok for spændt er min undskyldning. Mange maskiner og kendte onde monstre man kender fra FF serien har fået en flot makeover også, og jeg er mildest talt henrykt for at se det hele i flotte nye udgaver.
Musikken fra det originale FF7 som nok udgør 50% af nostalgifølelsen er der stadig i FF7 Remake. Nogle af musikstykkerne har fået lille ændring, men ikke desto mindre så æres de også her. I spillet står der jukeboxe på forskellige lokationer, og man kan købe og finde musikstykker gennem hele spillet.
Skurkene i FF 7 Remake er for mig nok de flotteste karakterer som er blevet lavet. Bevares, vores Avalanche gruppe har aldrig set bedre ud, Biggs er især blevet et lækkert stykke anime snolder. Men skurkene er blevet så flotte. Så det vil jeg lige fremhæve med disse billeder.
Se bare Rufus, Heidegger, Scarlett, Sephiroth, Don Corneo, Reno, President Shinra samt Professor Hojo! De står så skarpt og giver i spillet en virkelig fornemmelse af al det vanvid, hovmod og galskab disse karakterer besidder på en helt ny og forbedret måde.
FF7 Remake har også udvidet og ændret visse historier som eksempelvis missionen hos Don Corneo hvor Cloud skal forklæde sig som kvinde for at redde Tifa ud fra hans mansion. De flamboyante dansescener med Cloud til japansk Jpop musik er så tå krummende.
I min verden ville den Cloud jeg kender ikke gå ned på det niveau, men det er bestemt en rigtig flot scene i Honey Bee Inn. Dog ville det også have det helt fint hvis den ikke var med. Honey Bee Inn er ellers rigtig flot lavet, med de smukke flirtende kvinder i sexede bi kostumer.
Vurdering
Min drøm om at komme helt ned i øjenhøjde i FF7 og opleve historien med sådan en grafisk og detaljeret overhaling at man bare ikke kunne ønske sig mere - er blevet en realitet. Remake er så smuk, og der er utrolig mange scener hvor man simpelthen ikke kunne have drømt det flottere. Aerith’s mors hus og have var det jeg glædede mig mest til, og det var perfekt! Jeg var rørt i mit hjerte, var jeg!
FF7 Remake er et vovestykke for at imponere de mange millioner af FF7 fans verdenen over i et vanvittigt flot tæppe af grafisk magi.
De følger historien og skaber rammerne for alt det som vi husker det, imens de væver nye historier og figurer ind i det hele, og de får det til at fungere.
Jeg glædes over detaljerne såsom jeg finder materia kugler samme steder som det originale spil, og at side missioner såsom squatting udfordringen i fitnesscenteret i sektor 7 stadig er der. Alle de steder man trasker igennem og oplever i Final Fantasy 7 Remake, så er der ingen scener som ikke har haft de små særprægede detaljer med som det originale Finale Fantasy 7 fra 1997 havde. Endnu et eksempel er ham som virkelig skal på toilettet i baren i sektor 7.
De små detaljer man husker fra Final Fantasy 7 er der, om de er vigtige eller ubetydelige.
FF7 Remake har mere af alting, mange nye tiltag, men de har også alt fra originalen med. Desværre får man følelsen på et tidspunkt i spillet at du nok aldrig løber tør for potions da du let som ingenting får Gil og Potions til du kan klare de næste 3 Remake spil! Det er som om at de har lavet spillet til at du skal nyde historien, og ikke rigtig svede over du nu ikke har flere Phoenix Down til at redde din døende makker i kamp fordi pengene er små, og nu skal du ud og jage og kæmpe til at eje mere. Den følelse kommer aldrig til udtryk.
Spillet kan føles lidt for nemt og pakket ind i glitter og glamour sekvenser.
I førstedelen af FF7 Remake oplever man historien fra Cloud bliver en del af The Avalanche, og indtil man er klar til at forlade Midgar i søgningen efter Sephiroth. Spillets første del er ret indskrænket i bevægelsesfrihed til at udforske flere områder, jeg håber del 2 indeholder meget mere af den åbne verden vi kender fra originalen. Det trækker helt vildt ned at jeg føler mig begrænset i oplevelsen af spillet når jeg får skæld ud over ikke have lyst til at tage den vej de andre siger jeg SKAL.
Når jeg nu roser FF7 Remake til skyerne, så vil jeg også gerne komme ind på sammenligningen med min oplevelse af det nye mod det gamle.
Jeg stillede mig selv spørgsmålet om FF 7 Remake så er bedre med al sin blankpolerede flade, og flotte grafik end den gamle FF 7 PlayStation 1. udgaven i al sin pixelmasse pragt fra 1997?
Mit personlige svar er et rungende NEJ.
For mig er FF7 Remake en smuk hyldest til det originale FF7.
Ingen kan konkurrere mod nostalgi, selv med alle grafiske kræfter og uanede muligheder.
FF7 Remake ikke en nostalgisk oplevelse, men mere en hyldest til en nostalgisk oplevelse.
Det får mig helt til at tænke på Tenacious D med deres sang “Tribute”. I en passage i sangen hører man Jack Black synge “This is not the greatest song in the world, this is just a tribute.” Det samme gør sig gældende med min oplevelse og opfattelse af FF7 Remake.
Spillet er en hyldest til hvad der engang var…. Det bedste spil i verdenen.
Og fra dén vinkel - så er jeg en meget tilfreds fan. Der er ingen tvivl om FF7 Remake fortjener alt sin ros. Hele spillet udspringer af respekt for det gamle Final Fantasy 7. Detaljerne. Historien - og vores helte og skurke til mindste detaljer.
FF7 historien i Remake er ikke på nogen måde en 100% gengivelse af den originale historie. De har bl.a. lavet ekstra historier, givet længere liv til visse karakterer, og ændret på nogle fundamentale historieforløb. Men det fungerer rigtig godt at tingene ikke er helt nøjagtige og de modigt har ændret en del, fordi dette er et spil til alle fansene.
Det har aldrig skulle være en nøjagtig gengivelse af Final Fantasy 7, hvilket jeg kan forstå det alligevel chokerer andre anmeldere og fans på nettet når man læser hvordan andre har modtaget oplevelsen af FF7 Remake.
FF7 Remake er kun 1. del ud af 4 spil som tilsammen udgør historien om FF7 i al sin helhed. Så vi er langt fra færdige med at få det hele ind i hjertekamrene, og forhåbentlig kommer alle 4 spil ud før at Remake 1 ikke står og skal have sin egen remake fordi det er så længe siden de startede det hele op.
Vi håber!
Final Fantasy 7 remake er udkommet til PS5, og i Juni 2021 får ps5 spillerne også muligheden for at tilkøbe sig en ekstra historie om den materia stjælende ninja, Yuffie.
Del 2 i serien skal vi ikke forvente at se før tidligst i 2022, men jeg glæder mig meget til at fortsætte eventyret.
Del gerne din første oplevelse med os da du pakkede FF7 op for første gang, og din vinkel på Remake.
Et godt spil som vi anbefaler, også til fuld pris.
Comentarios