Fakta
Udgiver: Asmodee Nordics Udvikler: Asger Harding Granerud og Daniel Skjold
Asger Harding Granerud og Daniel Skjold Pedersen er hjernerne bag Heat: Pedal to the Metal, et brætspil om racerløb.
Asger har tidligere udviklet et spil omkring cykelløb ved navn Flamme Rouge.
Jeg var ikke synderligt begejstret for Flamme Rouge. Det er så længe siden jeg har spillet det, at jeg ikke præcis kan huske hvorfor, men jeg følte der manglede noget og at hvert spil føltes for ensartet.
Derfor var det også med en vis skepsis jeg kastede mig over Heat: Pedal to the Metal, efter at have modtaget en anmelderkopi fra Asmodee.
Jovist var cyklerne skiftet ud med biler, men hvis mekanikkerne var ens, ville det ikke ændre noget på min overordnede mening.
Heat: Pedal to the Metal (herefter blot Heat) er udgivet af Days of Wonder. Dette er relevant da de kun udgiver en ny stor titel om året og ellers kun fortsættelser, varianter eller udvidelser til eksisterende IP.
Denne lidt kræsne tilgang til IP’er har dog hidtil været en ganske fornuftig forretning for dem. Blandt andet har de megasuccesen Ticket to Ride under deres paraply hvilket jo efterhånden er det nærmeste vi kommer på at have brætspilsudgaven af en pengemaskine.
En anden ting, der ofte kendetegner titler fra Days of Wonder, er kvaliteten af komponenter og billedkunst. Og her er Heat ingen undtagelse.
Illustrationerne er lavet af Vincent Dutrait, som er en brætspilkunstner med en særdeles unik stil. Hans billedkunst er ofte præget af meget varme farver og en stor sans for detaljen. Noget der også går igen her. Illustrationer og grafisk stil generelt er fabelagtig. Spillets farver stråler ud af hvert bræt og kort, men uden det er på bekostning af læsbarheden.
Når man nu taler om læsbarhed så kan vi lige så godt få mit helt store kritikpunkt frem i rampelyset med det samme: reglerne.
Regelbøgerne er forfærdelige.
For det første er de delt op i to, hvor du har basis spillet i en og så tilføjelser i den anden. Det er normalt ganske fint, men når reglerne generelt ikke er flere, så er der ingen grund til at dele tingene op på den måde og tvinge folk til at rode rundt i to regelbøger.
Alt kunne sagtens have været samlet et sted.
Samtidig er nogle af udvidelsesreglerne ganske enkelt tåbeligt forklaret.
I spillet er der et vejr element, der kan tilføjes, jeg forklarer lidt senere hvordan det reelt fungerer, men i reglerne er det så kludret forklaret at det grænser til umuligt at dechifrere. Jeg måtte ty til Boardgamegeek.com og finde en forklaring der. Det fandt jeg også. Men jeg fandt også brugere, der ganske enkelt havde opgivet nogensinde at spille med vejr elementet på grund af den utydelige forklaring i reglerne.
Der er allerede kommet en ny udgave af reglerne, men lige vejr delen er stadig noget kludret forklaret.
Grunden til jeg opponerer så meget mod reglerne er at ved Heat er der tale om et spil på familie niveau, det her skal - og kan også - fungere som en entre ind i brætspilsverdenen, akkurat som Ticket to Ride. Og når først man forstår spillet er det også såre enkelt at spille, men reglerne formår at få spillet til at virke yderst komplekst.
Men i stedet for at tærske mere rundt i den kritik, så lad mig kort forklare hvordan spillet fungerer.
I Heat er man racerkører og skal styre sin bil ved hjælp af kort.
Basiskortene har et tal som bestemmer hvor mange felter man rykker frem.
Hver runde vælger man først om man vil skifte op eller ned i gear. Det gear, du er i, bestemmer hvor mange kort du skal spille på din tur, altså er du i tredje gear skal du spille tre kort.
Så vidt så simpelt. Der hvor spillet bliver interessant er når alle spillets andre elementer kommer på banen.
Hvert sving har et tal der fortæller hvor skarpt svinget er. Den fart du krydser svinget med, skal gerne matche det tal. For hver km/t du er over dette tal skal du betale et såkaldt heat kort fra din motor til din afkastningspulje.
Har du ikke nok heat kort i din motor skrider du ud, hvilket betyder at du skal tage et såkaldt stresskort og rykkes tilbage til første ledige plads før det sving du skred ud.
Generelt er disse heat kort en interessant mekanisme. Når de er i din hånd, er det reelt ubrugelige, men nogle kort og hvis du ligger sidst har du mulighed for at ”Køle ned” hvilket reelt betyder at det antal du køler ned, er det antal heat kort du får lov at lægge fra din hånd tilbage i motoren.
Er de i motoren kan de både bruges, som før nævnt, til at gå over fartgrænsen i sving, samt til at booste. At booste fungerer på samme måde som de stresskort jeg nævnte før. Man tager et kort ad gangen fra ens bunke, indtil man trækker et kort med et speedometer ikon og et tal, det tal er det antal felter man rykker frem.
Boosting og stress kort er igen en fed mekanisme, der tilføjer muligheden for at tage en chance. Skal jeg tage chancen og se om jeg kan rykke et felt eller to ekstra med den risiko at jeg trækker et større tal og ryger for hurtigt gennem svinget og så skrider ud.
Ikke alene giver det nogle lækre taktiske valg, men det hjælper også spillet til at føles som et ræs og give den nervepirrende følelse af at skulle manøvrere en racerbil gennem hårnålesving.
Ud over basiskort, stresskort og heat kort er der to andre typer kort man kan erhverve sig og bruge i spillet. Henholdsvis sponsorkort og opgraderinger.
Opgraderingerne er kort du kan vælge enten fra et udvalg af fire hvis du spiller selv, eller i en slags draft hvis man spiller flere. Disse bliver tilføjes permanent til din kortbunke og er kort der på forskellige måder hjælper dig, det kan være ved at give mere køling, højere fart osv.
Sponsorkort fungerer lidt på samme måde bortset fra at de ryger direkte i din hånd og når de er brugt ryger de ud af spillet. Disse anskaffes henholdsvis i starten af et mesterskabsløb (mere om det senere) eller ved et sving hvor pressen er til stede.
Pressen er en brik der stilles ved et bestemt sving og hvis man så enten overhaler gennem svinget ved hjælp af slipstrøm eller kører gennem svingere med højere fart end svingets fartgrænse får man et sponsorkort direkte op i hånden.
Slipstrøm sker hvis du slutter din tur bag ved eller ved siden af en anden bil, i det tilfælde må du rykke to felter frem.
Det sidste element jeg vil tale om er vejreffekter og baneforhold.
Disse er små brikker der placeres ved de forskellige sving og som påvirker det sving eller banen mellem det sving og det næste sving.
De bruges som følger:
Først trækkes en stor vejrbrik. Denne fortæller hvor mange heat kort og stresskort man starter med og om der evt. skal nogle heat kort i ens bunke eller om de alle er i motoren. Desuden viser vejrbrikken hvilken ekstra effekt der er til stede HVIS der trækkes en baneforholdsbrik med identisk vejr ikon.
Man trækker en lille brik med baneforhold for hvert sving der er på den bane man nu kører.
Derefter lægger man enten brikken på svinget eller hvis der er en pil mellem to punkter nederst på brikken, lægger man den efter mellem svinget og det næste sving.
Disse brikker har forskellige effekter, så som at man kan booste uden at betale heat, ekstra pladser at rykke ved slipstrøm, ændringer på fartgrænsen i sving osv.
Lyder det enkelt? Ja det er det også. Reglerne formår blot at forklare det på en så overvældende snørklet facon, at det ender med at fremstå som en afhandling i atomfysik og eftersom de færreste lige har en Stephen Hawking-klon på speeddial, er det derfor unødvendigt kompliceret.
Ovennævnte er stort set alle regler inkl. avancerede regler. Spillet er som nævnt ganske ligetil når man lige har forstået det og dette har også været reaktionen jeg har oplevet. Når først spillerne har prøvet en enkelt omgang så kører spillet bare derudaf.
Er man mindre end 6 spillere eller spiller man måske selv kan man gøre brug af de såkaldte Legender.
Dette er biler styret af spillet og her må jeg virkelig tage hatten af for designet. Det er så simpelt at styre de her biler at jeg altid tager dem med når jeg ikke har det fulde antal spillere. Man flipper et kort og det fortæller hvor mange felter de rykker, med nogle små justeringer alt efter placering i forhold til sving. Såre simpelt og her forklarer reglerne det faktisk ganske glimrende.
Hvis man så blot kunne køre enkelte løb med alle de ovennævnte mekanismer, var det egentlig ganske fint og et godt spil, men der hvor Heat, for mit vedkommende, løfter sig et niveau op er med den genspilsværdi og variation, der er at finde i kassen.
Man får fire baner at køre på, Storbritannien, Frankrig, Italien og USA og desuden er der mulighed for at spille hele mesterskabssæsoner over flere løb på de forskellige baner med specifikke begivenheder der påvirker det enkelte løb. Det er enkelt at gå i gang med og et løb tager typisk en times tid at gennemføre, så man kan godt tage en hel mesterskabssæson i løbet af en spilaften.
Spiller man solo går det endnu hurtigere og det er skønt at køre en sæson igennem solo mod Legenderne.
Jeg håber ovenstående har klargjort min begejstring for Heat: Pedal to the Metal. Jeg knuselsker det her spil. Det føles lidt som om man har taget nogle af grund elementerne fra Flamme Rouge (altså kort for hastighed og slipstrøm) og så tilføjet en håndfuld mekanismer der skruer de taktiske valg og variationen helt op.
Det her er alt det og mere til jeg kunne ønske mig i et racerspil i brætspilform. Spilmekanisk er det enkelt at spille men med en masse dybde og variation der giver god grund til at vende tilbage gang på gang.
Jeg ved allerede nu at jeg kommer til at købe hvad end der kommer af udvidelsespakker for jeg vil have flere baner, flere begivenheder og bare mere Heat. Jeg kan ikke få nok!
På trods af min kritik af regelbøgerne så kan jeg ikke andet end juble over Heats design. Det er en dansk designperle og dette spil bliver det spil vi fremover måler andre racerspil imod.
Det er ikke bare et af årets bedste spil, men også klart et af de bedste racer brætspil til dato.
Heat: Pedal to the Metal er ikke bare et af årets bedste spil, men også klart et af de bedste racer brætspil til dato.
Comments