Fakta
Udgiver: Krafton Udvikler: Striking Distance Studios Platform testet på: Xbox SX Tilgængelige platforme: PS4, Xbox One, PS5, PC
The Callisto Protocol er et nyt survival horror spil, designet af Glen Schofield, én af ophavsmændene bag EAs Dead Space og udgivet af Krafton, der er mest kendt for deres PUBG battle royale spil. Formår det at skræmme denne hærdede horror-connaisseur eller er det en sløv omgang splat?
I The Callisto Protocol indtager du rollen som Jacob Lee (spillet af Josh Duhamel), en rumtrucker der lever af at transportere varer til Jupiters måner, Europa og Callisto. Da han og makkeren Max’ skib bliver bordet af mystiske pirater, bliver de tvunget til at nødlande på fængselsplaneten Callisto. Her bliver Jacob først reddet, og bagefter arresteret af fængselsbetjenten Leon Ferris (Sam Witwer) og spærret inde i fængslet. Ganske kort efter bryder helvede løs, da en mystisk virus, der gør fangerne til sindssyge mutanter, spreder sig. Snart må Jacob og en lille gruppe af overlevende forsøge at undslippe fængselsplaneten, noget der er væsentligt lettere sagt end gjort.
Som i ethvert godt Survival Horrorspil, er ressourcerne knappe. I starten af spillet er Jacob bevæbnet med et brækjern, men han får hurtigt fingrene i det vigtigste våben i spillet, nemlig en strømdrevet baton. Senere låses der op for et stort arsenal af skydevåben, fra håndpistoler til shotguns til et maskingevær. Dertil får man også adgang til en handske, man kan bruge til at trække ting til sig eller skubbe dem væk. Ligesom i Dead Space har spillet ikke en egentlig HUD, men Jacobs liv bliver vist på en chip, han har fået skudt i nakken, og ammunitionen i våbnet står som et hologram.
Rundt omkring i fængslet kan man finde 3D-printere, der kan printe opgraderinger til alle Jacobs våben. Disse evner køber man for Callisto Credits, som både droppes af monstre og som kan findes rundt omkring på stationen. Systemet er simpelt og flydende; saml penge, køb nyt gear og opgraderinger. Senere i spillet kan man også finde planer til nogle nye våben, som man efterfølgende kan printe. Hvert våben har sit eget opgraderingstræ, hvor du kan låse op for nye evner, mere slagkræft, større magasiner og så videre.
The Callisto Protocol udmærker sig fra andre spil i genren ved at lægge mest vægt på nærkamp fremfor ildkamp, men i modsætning til andre survival horrorspil har du som spiller alle de værktøjer der skal til for at stå ansigt til ansigt med uhyrlighederne på Callisto. Kampsystemet gør brug af et dodgesystem, der er knyttet til den venstre stick på controlleren. Det eneste man skal gøre for at undvige et angreb, er at dreje den til enten venstre eller højre inden slaget rammer Jacob. Man kan kæde disse dodges sammen i en uendelighed, så længe man skifter side til hvert dodge. Der er ikke et stramt vindue til at nå at dodge, så det burde på papiret være ret nemt.
Hvis man trækker tilbage i venstre stick, blokerer Jacob slaget, hvilket stadig giver ham lidt skade. Det er godt mod fjender, der skyder og det er godt senere, når man låser op for et hurtigt counterattack. En anden opgradering giver adgang til at kæde et par slag med batonen sammen med et hurtigt skud fra Jacobs skydevåben, som så giver ekstra skade.
Alt i alt er kampsystemet forrygende! Du er meget, meget tæt på Jacob hele tiden, hvilket kan give problemer, hvis du er omringet af fjender, fordi du kan ikke rigtigt se hvad der foregår. Det har været et klagepunkt for mange, men jeg er overbevist om at det er et bevidst fra Kraftons side.Kamp i Callisto Protocol er noget af det mest brutale jeg nogensinde har set. Det illustrerer perfekt en desperat kamp for overlevelse, hvor Jacob enten vinder eller dør en grusom død. Du kan ikke rigtigt manøvrere væk og skabe distance mellem dig selv om mutanterne, de er hele tiden lige i fjæset på dig, og de er hurtige, så der er ikke andet for end at dodge, slå, skyde, kæmpe med næb og klør for dit liv, så du måske kan overleve til den næste kamp. Det er ikke kønt. Der er ikke god kontrol. Det er ultravold, som jeg ikke har set det siden Manhunt og så føles det forbandet godt!
Jacob har, udover sine skydevåben og baton ,også et andet redskab til sin rådighed; nemlig handsken, eller GRP, som den hedder. Du kan bruge den til at skubbe mutanter ind i fælder der befinder sig i miljøet, såsom kæmpestore blæsere eller tandhjul, der skærer mod hinanden. Du kan også bruge den til at finde kasser, der kan indeholde Callisto credits eller healingsprøjter. Nu vi taler om healing, så kan du heale Jacob på to måder, enten ved at fjenderne dropper noget health, eller ved at bruge disse healingsprøjter, der er placeret i skabe og kasser rundt omkring i fængslet. Det skal dog nævnes, at healing er totalt ubrugeligt i kamp, da animationen tager utroligt lang tid, og man bliver afbrudt, hvis man bliver angrebet, hvilket ikke alene stopper animationen, men også registrerer sprøjten som brugt. Dette er igen med til at øge brutaliteten og desperationen i kamp.
Der er et hav af forskellige dødsanimationer hvor Jacob bliver udsat for alt, lige fra at få ædt sine øjne af en parasit på størrelse med en mosegris, til at få rykket arme eller halvdelen af hovedet af, og jeg tør godt love at du får set din del af dem, fordi man dør i The Callisto Protocol og man dør ofte. Det er bestemt ikke et nemt spil, og selv på den nemmeste sværhedsgrad er der steder der er meget svære at komme igennem. Heldigvis er spillet generøst med checkpoints, og man bliver aldrig slået ret langt tilbage når man dør. Dertil er der et hav af muligheder for at tilpasse spiloplevelsen, som man vil have den. Der er tre sværhedsgrader, og mulighed for aim assist og at auto-dodge nærmeste fjende og så videre. Det burde være muligt at finde det sweet spot, der passer til dig, så du får den bedste oplevelse med Callisto Protocol.
Der er ikke mange forskellige fjender i Callisto Protocol, men deres reaktionsmønstre er meget gennemførte. Ligesom i Dead Space, kan du amputere arme, ben og hoveder på fjenderne, og hver gang en fjende mister en kropsdel, reagerer den anderledes. For eksempel er der en type fjender, der spytter grønt slim efter dig, og hvis du pløkker hovedet af dem, bliver de hyperaggressive og stormløber dig. Derfor er en god huskeregel altid at skyde benene af fjenderne først.
Senere i spillet, begynder de at mutere og når de gør det, bliver de til større og stærkere versioner af sig selv. Her er det vigtigt at skyde dem i de tentakler, der skyder ud af deres bryst eller hoved, inden de muterer, fordi en gruppe af muterede fjender er den sikre død.
Spillet har en god længde. Det tog mig 14 timer, så jeg vil sige at det ligger et sted mellem 13-15 timers spiltid, hvilket er helt perfekt for et survival horror spil. Til sammenligning tager Resident Evil 2 Remake omkring 10 timer at gennemføre. Desværre er der ikke så meget andet at se end spillet. Der er ingen new game+ efter endt spil, så hvis du missede et par hemmeligheder i din første gennemspilning, er der ikke andet for end at starte et nyt spil. Der er tre planlagte DLC’er på vej hvor den første rammer i januar.
Grafikken er simpelthen spektakulær! The Callisto Protocol blev annonceret som et next gen horror spil, og det ser virkelig sådan ud. Alt fra ansigtanimationer til miljøer er kræset om til mindste detalje, fjenderne er ekstremt klamme og realistiske, og spillet gør brug af mange forskellige miljøer, såsom fængslet, kloakker, udenfor på månen og mange andre steder. Alt i alt er det et utroligt smukt spil. Skuespillet er også rigtigt godt, og jeg bliver personligt altid glad når jeg ser Sam Witwer og hans værk, og Josh Duhamel og Karen Fukuhari, der spiller den enigmatiske Dani, gør det fremragende. Musikdesignet er suverænt, og jeg anbefaler at man spiller spillet med et par gode høretelefoner i et mørkt rum for en helt særlig, klaustrofobisk oplevelse.
Er The Callisto Protocol så det nye Dead Space? Det er i hvert fald tydeligt at Glen Schofield har arbejdet på begge spil, men jeg synes egentligt at alle sammenligninger mellem Dead Space og The Callisto Protocol stopper ved den måde de håndterer HUD på, det at man kan skyde arme og ben af sine modstandere og naturligvis at de begge foregår i rummet. The Callisto Protocol er en anden størrelse end Dead Space, der føles mere rå og mere voldsom, takket være nærkampssystemet.
Jeg ved at der har været nogle problemer med spillet på PC, hvor det har været nært uspilleligt, men de frigav en 65gb patch dagen før spillet gik i luften, og jeg hører at det har løst de fleste problemer. Jeg spillede på Xbox Series X og oplevede nogle få framerateproblemer, men ikke noget der ødelagde oplevelsen for mig.
Alt i alt er The Callisto Protocol et fremragende nyt skud på stammen i en genre der ellers er gennemsyret af forudsigelige remakes og efterfølgere af franchises. Jeg håber at Callisto får et par efterfølgere, fordi jeg synes at Krafton har fat i noget rigtigt godt her.
Er der plads til forbedring? Ja, selvfølgelig er der det, men det gør ikke noget, det giver bare os horrorspils fans noget mere at glæde os til. Min tid på Callisto var eminent fra start til slut.
The Callisto Protocol er et overbevisende indslag på Popacos Top 10 over udgivelser i 2022.
Comments