Fakta
Udgiver: Neowulf Games Udvikler: Morten Billcliff
Viking Raiders hævder på bagsiden af æsken at kunne give spillerne følelsen af at være ægte vikinger og tilmed følelsen af at være på plyndringstogt.
Jeg indrømmer blankt at denne påstand gjorde mig en anelse nervøs. Selv om det vennepar vi primært spiller med er meget nære venner og ganske åbne for nye ting, så er der visse elementer ved et ægte plyndringstogt der nok kunne sætte venskab / ægteskab på en større prøve. Kan man, hånden på hjertet, sige at man har plyndret, hærget og tævet halvdelen af den engelske befolkning sammen med nære venner? Hvis ja, vil det så nogensinde blive tilfredsstillende at gå til bowling eller slå et smut forbi Restaurant Flammen igen? Lad os spænde hornene og kigge på det.
Til min lettelse drejer det sig dog i Viking Raiders ikke om et superrealistisk live action-rollespil, men i stedet et lille kortspil for 2 til 5 personer. Nu sidder du så nok med spørgsmålet om det overhovedet er muligt at få mast følelsen af vikinger og plyndringstogter ned i et lille kortspil?
Lad os udforske det sammen.
I Viking Raiders handler det om at opnå et prædefineret antal point. Det lyder som udgangspunkt ikke særlig ophidsende, ved jeg godt, men lad os tage spillets funktion og så vender vi tilbage til hvorfor det faktisk er med til at skabe stemningen.
Det prædefinerede point antal skal fås i tre kategorier. Navy, Loot og Clan.
Måden man tilegner sig disse pointkort, er igennem andre kort der enten viser en betaling man skal bruge til at købe kortet eller aktionskort hvor man måske må tage kortene.
Spillets kort er delt op i to bunker. En bunke vikingekort der skal bruges til at tilegne sig pointkortene. Disse pointkort er i en anden bunke, nemlig markedskortene.
Markedskortene består af point kort og evne kort der giver dig en særlig evne. (Dette være sig at man kan købe kort billigere etc.)
Markedet, der kan købes fra, er 8 kort der ligger fremme og som bliver genopfyldt hver kan der købes kort derfra. En spillers tur er ganske simpel og hurtig. Du må købe et kort og spillet et aktionskort.
Disse aktionskort kan være alt fra at måtte tage et tilfældigt kort fra en af bunkerne til at må gå på plyndringstogt.
Plyndringerne foregår ved at man udvælger et offer og nævner hvilken kategori man vil plyndre (forsøge at få et kort fra).
Herefter tilføjer offeret et antal beskyttelseskort der matcher antallet af pointkort i den kategori, hvorefter angriber skal tage et tilfældigt af denne nu samlede gruppe kort. Får denne et pointkort er det nu deres, får de ikke er det bare ærgerligt.
Hvis det designeren mener med følelsen af plyndring er at huje og juble mens man prøver at stjæle sine medspilleres ting, ja så rammer det ret godt.
Især når man nærmer sig slutningen og nogle spillere er tæt på at vinde spillet så giver de her plyndringer en del spænding og masser af grin og skrål.
Og nu er vi tilbage ved de prædefinerede point der danner grundlag for sejrsvilkårene. Netop det at man skal opnå et bestemt antal, og ikke bare hvem der har flest efter et bestemt antal runder, er en mindre genistreg.
Grunden skal findes i at alle kort man tilegner sig fra markedet, ligger åbent foran hver spiller. Det vil sige du ved hele tiden hvilke kort dine modstandere har, og ikke mindst hvor tæt de er på en eventuel sejr. Dermed ved hele bordet også hvor meget der er på spil hver gang der spilles et plyndringskort eller andre aktionskort der påvirker dine modspillere.
Kan vi stoppe den der fører? Har hun/han et bersærkkort (kort der annullerer alle aktionskort) osv. Man kan ikke lade være med at blive revet med. Sådan var det i hvert fald hos os og det var ikke fordi vi kiggede dybt i mjødhornet undervejs!
Timing bliver også en kerne i spillet. I vores sidste 4 mands spil havde en spiller taget en evne kort der gjorde hun skulle have et point mindre per kategori end de andre spillere. Spilleren efter hende havde et kort der lod ham stjæle et evne kort. Men han ville holde på den indtil han havde point nok til at vinde spillet idet han stjal kortet.
Men hun lykkedes med en manøvre og vandt spillet inden han kunne påvirke det. Det gav anledning til en masse snak om spillet efter vi var færdige.
Lige netop denne slags små historier der opstår ved spillets forløb, er for mig et tegn på et glimrende design, fordi det får mig til at tænke over spillet også efter jeg er stoppet med at spille.
Et 4 personers spil i standardudgaven tager omkring 45 minutter hvilket er perfekt for denne type spil.
Der er selvsagt en del held i spillet og man vil opleve at tabe spillet lige inden man står til at vinde det. Hvis det skete efter flere timers spil, ville det føles drænende, men eftersom spillet er i den korte ende føles det ikke så slemt og ofte får man lyst til at tage et spil mere lige med det samme.
Ud over standardspillet kan man tilføje muligheden for at have en unik evne for hver spiller. (for eksempel at én type point kort er billigere for dig).
Personligt kunne jeg godt lide denne tilføjelse da det gør at hver spiller føler sig unik helt fra starten og derfor ville jeg ikke spille uden dem igen.
Ønsker man at spille med 2 kommer der en slags bot spiller med. Det er et meget simpelt system og fungerer som sådan ganske udmærket. Selv om reglerne stort set er de samme som taber oplevelsen noget når du kun er to. Det bliver mere til et knivstikkeri i en telefonboks i stedet for den festlige omgang ballade det er tilfældet med flere.
Grunden hertil er at det er for nemt at fokusere blot på en modspiller. Den usikkerhed der tilføjes ved at skulle være opmærksom på 3 eller 4 andre spillere er ikke til stede og det hæmmer spillets følelse.
Kommer man kun til at spille med to kan jeg ikke anbefale spillet. Men hvis man regelmæssigt kan samle 3 – 4 venner så er det et dejligt lille spil.
Som nævnt er der en del tilfældighed til stede og hele spillet handler om at snyde dine venner, så det skal man have in mente inden man går ud og køber det.
For mig og min gruppe har Viking Raiders været et stort hit. Der er blevet råbt og skreget og mest af alt grinet højt og så kan jeg ikke forlange meget mere.
Rent produktionsmæssigt kan jeg heller ikke klage. Kortene er af en fin kvalitet der tåler at blive blandet og grafikken på kortene er flot og ikke mindst helt i tråd med tematikken. Hvert kort afbilleder fint titlen på kortet og især personerne er tegnet med masser af udstråling.
Alt i alt har Viking Raiders været en skøn lille overraskelse og vil være et spil jeg vender tilbage til mange gange fremover.
Comments